Fokuser på nydelsen i din krop


Hej Julie og Sabina. 

Jeg er en pige på 25 år med en stor lyst på kærlighed og sex, men jeg går med samme problem som mange andre
kvinder: udeblivende orgasme og nedsat følsomhed! Dette er et problem, både når jeg er med med selv eller med min kæreste. Der “sker” simpelthen ingenting, når jeg bliver berørt. Jeg kan bedst beskrive det som, at jeg er tændt i hjernen, men underlivet følger simpelthen ikke med.. Jeg har ofte prøvet at lege selv, fordi jeg har hørt, at man skal
øve sig, og så vil man også blive mere følsom sammen med sin partner, men jeg giver som regel op, fordi det bare
bliver kedeligt. Jeg har et par gange kunnet fremtvinge en klitorisorgasme. 

Så mit problem går egentligt på, at jeg har kig på “Jessica Rabbit” i jeres sortiment, men jeg har også hørt, at hvis man bruger sexlegetøj, kan man forværre ufølsomheden endnu mere, så man slet ikke kan få en orgasme med en partner. 
Især hvis man ikke kan opnå orgasme selv uden legetøj. Er det vås? Vil det bare gøre det hele værre, hvis jeg inkluderer legetøj i selv-leg, selvom det tydeligvis heller ikke fungerer uden? 

Mvh. hende, der så gerne vil lære!

 


 

 

Kære du der gerne vil lære.
Hvor er det dejligt du skriver, jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit spørgsmål så godt som muligt  

Som du selv skriver, så er det noget mange kvinder kender til og jeg kan selvfølgelig godt forstå din frustration.

Jeg vil anbefale dig, at lægge orgasmejagten på hylden lige nu og fokusere på nydelsen i din krop. En god ide er, at øve dig lidt alene. Du skal finde ud af hvad der tænder dig – hvis det fx er porno, jamen så skal du sætte en pornofilm på og se den og bare nyde det der sker i din krop undervejs. Lev dig gerne helt hen i det og herefter kan du så småt begynde at kærtegne alle steder på din krop, undtagen dit underliv. Du må altså gerne berøre dine bryster, mave, inderlår, baller osv. i så lang tid som muligt. Når du til sidst ikke kan være i din krop længere pga. nydelse, så kan du herefter gå i gang med at stimulere dit underliv – det må gerne både være klitoris og vaginal stimulation.

Det vigtige i det her er, at du ikke tænker ’nu skal jeg bare have en orgasme’, men at du bliver i kroppen og mærker nydelsen, hvor dejligt det føles og hvor tændt du er. Det kan være du har brug for at lukke øjnene undervejs og tage nogle dybe vejrtrækninger, så du kommer ned i kroppen. 

Denne øvelse skal træne dig i, at komme ned i kroppen og mærke efter, målet er ikke nødvendigvis at opnå orgasme, hvis det sker, så giv slip og nyd det. Men målet er, at mærke din krop og hvad der kan ske i den, når du er ordentlig tændt. Jeg vil anbefale dig at lave denne øvelse 3 gange om ugen og brug gerne 1 time eller længere hver gang.

Derudover vil jeg anbefale dig at træne din bækkenbund, da man i forbindelse med træning vil få en mere trænet bækkenbund og en større bevidsthed omkring sit underliv, samt større mulighed for at opnå orgasme.

 

Sexlejetøj er en fantastisk ting, som kan være med til at give en nogle fantastiske orgasmer og samtidig være med til at lære mere om sin krop og dens potentiale. Men jeg vil ikke anbefale kraftige vibrationer mere end 1.2 gange ugentligt, da det kan nedsatte følsomheden i underlivet. Derfor er det altid en god ide at skifte imellem sexlegetøj og sine fingre.

 

Hvis du har lyst og mulighed for det, vil jeg egentlig hellere anbefale dig, at komme ind i Lust, så vi kan hjælpe dig med at finde det rigtige produkt.

 

Jeg håber du vælger at bruge noget tid på min første øvelse til dig, da jeg er sikker på, at du med tiden vil lære at mærke efter i kroppen og opdage en større nydelse ved det.


De bedste hilsner

Julie
Sexolog & Vaginalterapeut




Ældre indlæg Nyere indlæg

Skriv en kommentar

Kommentarer bliver godkendt af administrator, inden de bliver offentliggjort.